Priser til yngre forskere: LEO Foundation Awards

Til unge lovende forskningsledere: LEO Foundation Dr Abildgaard Fellowships

Til fremragende hudforskning: Research Grants in open competition

Til at styrke interessen for videnskab: Education and Awareness Grants

Til nye og uventede opdagelser: Serendipity Grants

Til netværk og vidensdeling: Research Networking Grants

Til at stimulere samarbejde og udveksling: LEO Foundation Visiting Researchers

Større bevillinger, der sætter hudforskning på landkortet: Standalone grants

Få et overblik over alle aktuelle kald

Huden er menneskets største organ

Vi baner vejen for at kurere hudsygdomme ved at katalysere fremragende forskning, der skaber nye opdagelser og transformerer vores forståelse af huden og dens sygdomme.

Huden er med sine to kvadratmeter og mange funktioner et vitalt organ for kroppen. Den fungerer som forsvarsværk mod alt fra infektioner til sol og kulde. Men hvad sker der i huden, når for eksempel eksem, allergi og psoriasis opstår? Hudsygdomme er blandt de mest almindelige sundhedslidelser og rammer omkring hver tredje af os. Vi er blevet væsentlig bedre til at behandle de omkring 1.500 hudsygdomme, der findes, men mange patienter mangler stadig effektiv behandling

Der er behov for meget mere forskning for at sikre bedre diagnoser og behandlinger og i bedste fald en kur til de millioner af mennesker, der lever med en hudsygdom.

LEO Fondets uddelinger går primært til forskning i ind- og udland, der styrker viden om huden, herunder de medicinske, biologiske, kemiske og farmakologiske mekanismer, der indgår i hudsygdomme.

Vi støtter også forskning om kliniske problemer hos mennesker, der har risiko for at udvikle eller har udviklet en hudsygdom. Det kan fx være, hvordan hudsygdomme påvirker livskvaliteten eller de samfundsmæssige omkostninger.

Derudover støtter vi initiativer omkring forskningen, herunder uddannelses- og formidlingsaktiviteter, der skaber et stærkt udgangspunkt for fremtidens forskningsmiljøer og styrker fødekæden af forskere, der er optaget af naturvidenskab.