07. februar 2025

Samarbejde er kernen i Nastassia Knödlseders tilgang til forskning. En ny bevilling fra LEO Fondets Visiting Researchers-program giver den tyskfødte biolog mulighed for at kombinere sin viden med ekspertisen på Aarhus Universitet. Den næste udfordring for hende og hendes kolleger: At opgradere en bakterie, så den styrker hudens sundhed.

“Jeg er motiveret af, at vores forskning en dag kan hjælpe mange. Alvorlige hudsygdomme har en stor indvirkning på både fysisk og mental trivsel,” siger Nastassia Knödlseder i et interview med LEO Fondet.