Ning Xu Landén, der er lektor ved Karolinska Institute i Sverige modtager LEO Fondets Pris 2020 for Region EMEA. Hun får prisen for sin indflydelsesrige forskning i sårheling.

Sårheling er en fundamental fysiologisk proces og en mekanisme, som er indbygget i ethvert individ og foregår automatisk, uanset et sårs størrelse. Hvis helingen mislykkes, kan det føre til kroniske sår, der ikke heler. Det er et kendt medicinsk problem, som repræsenterer et stigende sundhedsproblem og en økonomisk byrde for samfundet – og effektiv behandling findes ikke.

Men forskning i betydningen af det såkaldte regulerende RNA – et vigtigt molekyle i alle vores celler – giver håb om at udvikle nyskabende RNA-baseret behandling til sår.

Dette års vinder af LEO Fondets Pris – Region EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika) Ning Xu Landén modtager prisen for sit betydelige bidrag til at kortlægge regulerende RNA-molekylers rolle i sårheling.

Læs den fulde artikel om Ning Xu Landén på engelsk