30. oktober 2025

Vil du arbejde på et helt særligt museum, som både fortæller historien om nogle af Danmarks farmaceutiske pionerer og har ambitiøse planer om at gentænke museumsoplevelsen for fremtiden? ”LEO Historical Archives and Museum” søger en studentermedhjælper.

”LEO Historical Archives and Museum” ligger i dag i en tidligere portnerbolig i LEO Pharmas hovedkvarter, men med ambitioner om at etablere et helt nyt museum i nye omgivelser – et moderne, sanseligt og interaktivt oplevelsesrum, hvor historie, værdier og videnskabelige gennembrud bringes til live

Som studentermedhjælper bliver du en del af denne udvikling og får en central rolle i arbejdet med at registrere og digitalisere museets arkiv og samling i en ny database. Din primære opgave vil netop være digital registrering af blandt andet breve, fotografier, artefakter og originalindpakning i databasen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med museets leder og øvrige medarbejdere – og får indblik i, hvordan man udvikler et virksomhedshistorisk museum med nye formidlingsambitioner.

Dine primære opgaver

  • Digital registrering af artefakter og arkivmateriale i databasen.
  • Hentning, flytning og systematisering af artefakter og materiale i de fysiske arkivrum.
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • studerer museologi, historie, informationsvidenskab, etnologi, etnografi eller lignende.
  • har interesse for – og måske endda erfaring med – registrering, arkivering og digitalisering.
  • har gode IT-kundskaber.
  • har en systematisk, analytisk, detaljeorienteret og omhyggelig tilgang til opgaver.
  • er selvstændig og trives godt med at tage initiativ.
  • kan lide at arbejde både alene og som en del af et lille dedikeret team, som værdsætter engagement og godt humør.
  • taler flydende dansk og engelsk.

Praktisk information

  • Stillingen er et barselsvikariatet på omkring 1 år.
  • Omfang: cirka 15 timer om ugen. Arbejdsdage og -timer er fleksible, baseret på aftale med teamet.
  • Forventet start: omkring 15. januar 2026
  • Ansøgningsfrist: 1. december 2025
  • Ansøgning og CV sendes til Sophie Seebach, leder af ”LEO Historical Archives and Museum” på sosee@leo-pharma.com.
  • Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sophie Seebach på +45 3112 9432

LEO Fondet driver og udvikler LEO Museum, som er fysisk beliggende i LEO Pharmas hovedkvarter i Ballerup, som også vil være dit primære arbejdssted.

Om LEO Fondet

LEO Fondet er en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde og engageret hovedaktionær i medicinalvirksomheden LEO Pharma. Fondet har som primært formål at sikre virksomhedens langsigtede udvikling og succes.

Udover ejerskabet af LEO Pharma uddeler LEO Fondet filantropisk støtte til forskning i hud og hudsygdomme på hospitaler og universiteter verden over. I løbet af det seneste årti har Fondet bevilget mere end 1,5 milliarder kroner til uafhængig forskning.

Læs mere om LEO Museum her og om LEO Fondet her.

Information om, hvordan vi behandler persondata i forbindelse med jobansøgninger, findes her.