16. december 2020
Et studie, finansieret af LEO Fondet, har identificeret en faktor, der udløser børneeksem forårsaget af stafylokokbakterier på huden. Opdagelsen er et gennembrud for vores forståelse af sygdommen.
Opdagelsen af et ’missing link’, som et internationalt team under ledelse af forskere fra University of Manchester står bag, kan potentielt føre til nye behandlinger af eksem – en til tider invaliderende hudsygdom, som rammer 20-30 % af alle børn.
Årsagen til eksem har længe været i søgelyset og er stadig ikke kortlagt, men vi ved, at personer med eksem ofte har skadelige bakterier på huden, specielt bakterien Staphylococcus aureus – også kendt som gule stafylokokker. Det er netop denne bakteries nøjagtige rolle i forhold til eksem, som forskerne Dr Peter Arkwright og Dr Joanne Pennock gør os klogere på i et nyt studie, som er publiceret i det ansete Journal of Allergy and Clinical Immunology.
”Vores studie viser entydigt, at ’second immunoglobulin-binding protein’ – eller Sbi-proteinet – er den dominerende infektiøse udløser af eksem, og det er utroligt spændende,” udtaler Dr Arkwright.
Studiet er det første til at identificere Sbi som en unik udløser af eksem.
Læs hele omtalen af studiet på vores engelske hjemmeside