LEO Fondet er glade for at kunne afsløre vinderen af LEO Fondets Pris 2020 for Region Amerika: Dr. Ya-Chieh Hsu fra Harvard University, USA
Ya-Chieh Hsu er Alvin og Esta Star lektor i stamcelle og regenerativ biologi fra Harvard University i Cambridge, USA. Hun modtager LEO Fondets pris på USD 100.000 som anerkendelse for de forskningsresultater, hun har opnået ved at undersøge hudens forskellige celletyper – bl.a. med fokus på bedre at forstå, hvordan det ydre miljø påvirker stamcellerne i huden under fx sårheling.
”Det er en stor ære at modtage denne anerkendelse,” siger en glad Ya-Chieh Hsu.
”Det føles ekstra specielt og opmuntrende for vores laboratorium, at vi modtager denne gode nyhed under COVID-19 ”bliv hjemme-perioden”. Takket være LEO Fondets Pris kan vi nu gå i gang med vigtige projekter, som jeg tror vil blive transformerende, når det er sikkert for vores laboratorium at åbne igen. Jeg kan næsten ikke vente! Tak til LEO Fondet for denne særlige pris!”