2. oktober 2024
Dermatolog og forskningslektor Beatrice Dyring-Andersen har modtaget en bevilling fra LEO Fondet til et forskningsophold på 14 måneder på Brigham and Women’s Hospital i Boston. Her arbejder hun med nye metoder og teknologier i samarbejde med førende forskere. I dette interview fortæller Beatrice Dyring-Andersen, hvad den internationale erfaring betyder for hende.
Hvad forsker du i?
Min gruppe, Skin Science på Sjællands Universitetshospital, og jeg har forskellige forskningsprojekter, hvor vi er specialiserede i at undersøge proteinindhold i hudprøver fra sjældne cancerformer og inflammatoriske hudsygdomme. Proteinerne er de aktive produkter fra vores DNA og er derfor vigtige i alle processer i cellerne. Vi undersøger blandt andet, om man kan diagnosticere svampeinfektioner i hud ved at finde specifikke svampeproteiner direkte fra hudskrab, så man ikke behøver dyrke prøverne. Og så undersøger vi også, hvorfor psoriasis ser så forskellig ud hos patienter. Nogen har dråbeformet psoriasis, andre store elementer, og for en anden gruppe er udbrud måske begrænset til hænderne. Vi håber, at vores måde at undersøge dem på vil hjælpe os med differentieret behandling og ny viden.
Hvorfor er du taget til Boston?
Jeg var postdoc i Boston på Brigham and Women’s Hospital, Harvard Medical School, og det åbnede min øjne for, hvad det internationale forskningsmiljø giver, og hvad det betyder at være en del af. Boston har nogle internationalt førende forskningsinstitutioner, det er et centrum for viden, der er mange tilbud om symposier, og det er her, at nye metoder implementeres. Derfor ville jeg gerne tilbage.
Hvad betyder international erfaring som forsker?
Det giver først og fremmest et overblik over, hvad der foregår forskningsmæssigt i verden, og fordi det er en videnshub, så kan jeg hurtigt få sparring, når jeg står med et resultat, som er svær at tolke. Når man udvider sit netværk, er det også nemmere at indgå samarbejder og sende medlemmer fra sin forskningsgruppe til andre laboratorier for at lære nye metoder. Som eksempel har vi for nyligt haft mulighed for at sende en ph.d.-studerende på et forskningsophold i Australien. Herefter lavede vi et symposium, hvor den australske forsker kom til Danmark og præsenterede en særlig metode for danske forskere. Det internationale aspekt er grundlæggende vigtigt for en forsker, for det betyder, at viden bliver spredt og udbredt. Det er godt for alle, at vi deler metoder og nye indsigter.
Hvordan opbygger man internationale forskningsrelationer?
For mit eget vedkommende søgte jeg en plads på Future Leaders Academy i ESDR (The European Society for Dermatological Resesearch, red.) i 2017, og her mødte jeg en masse internationale kolleger, som nu også er blevet mine venner, og vi samarbejder om flere forskningsprojekter. Udover dette har jeg været aktiv i ESDR, hvor jeg forsøger at tage initiativer, som udbreder viden.
Som konkret eksempel har jeg blandt andet arbejdet for at oprette et Global Health Mentoring Program ud fra et pilotforsøg, hvor vi fik besøg af en dermatolog fra Armenien og én fra Sydafrika. Vi lavede et program til dem, hvor de blandt andet besøgte SIC (Skin Immunology Research Center) på Københavns Universitet, var med i klinikken, så Mohs kirurgi (en særlig metode til at fjerne hudkræft, red.) på Bispebjerg Hospital og deltog i et melanom-symposium, vi havde planlagt. Vi lærte samtidig meget af vores kolleger under besøget, om deres hverdag i dermatologien.
Det er en meget særlig tid at være forsker i, fordi vi har så mange nye metoder og så mange muligheder – vi genererer mange resultater, men ikke alle resultater omsættes til viden. Så der er et behov for at gøre det nemmere for forskere at forstå mulighederne ved metoderne og få nye teknologier udbredt.
Betydningen af mine relationer til kolleger fra hele verden, har betydet mere end jeg kan give udtryk for. Det er afgørende for at løfte viden og forskningen. Hvis ikke man har det udsyn, kan det være svært at lave translationel forskning, det er kompetitivt og ikke særligt nemt at ’få lov’. Mine kolleger skaber et forum, hvor jeg kan blive hørt, fordi de tit står med samme udfordringer som mig selv.
Hvordan er din arbejdsdag anderledes nu?
Jeg er ikke i klinikken i en periode, og det betyder, at jeg har mere tid til forskningen og til at læse og analysere vores data.
Hvilke overvejelser gjorde du dig inden, du tog af sted?
Der er mange. Først og fremmest finansiering. Der er ikke særlig mange muligheder for at få funding, hvis ikke man er ph.d. eller postdoc, så det er afgørende, og jeg er meget taknemmelig at jeg har fået en bevilling fra LEO Fondet. Derudover har det for mig ikke kun været et spørgsmål om at pakke en kuffert og tage af sted. Jeg har også en familie, og vi har et helt liv i Danmark, som inkluderer børn, hund, hus, familie og venner. Det påvirker også resten af forskningsgruppen. Så der har været mange overvejelser undervejs og mange ændringer, som er helt udenfor det, man er herre over selv. Hvem skal for eksempel passe hunden, når USA lige pludselig indfører embargo på hunde? Jeg har været her i tre ud af 14 måneder, og det har taget to år at planlægge, så det kræver et pragmatisk sind, en støttende partner, kolleger som hjælper, en administration, som forstår udstationeringer, og en støttende chef.
Om Beatrice Dyring-Andersen
- Dermatolog, forskningslektor (Associate Professor of Dermatology and Clinical Proteomics)
- Uddannet læge i 2007 fra Københavns Universitet og ph.d. i 2014)
- Gruppeleder for Skin Science-gruppen på Sjællands Universitetshospital sammen med Marianne B. Løvendorf
- I øjeblikket udstationeret ved Dermatologisk Afdeling, Brigham and Women’s Hospital, Boston
- Læs mere på Skin Science
Om LEO Foundation Visiting Researcher
Med LEO Fondet Visiting Researchers kan internationale forskere søge midler til at besøge en dansk institution, eller forskere ved danske institutioner kan søge forskerophold i udlandet i mindst tre måneder. Bevillinger kan være op til 2 millioner kroner og kan søges fra postdoc-niveau og op.
LEO Fondet Visiting Researchers-programmet har fokus på at bidrage til et stærkt og sundt økosystem omkring forskningen.