{"id":6406,"date":"2024-09-05T17:13:53","date_gmt":"2024-09-05T15:13:53","guid":{"rendered":"https:\/\/leo-foundation.org\/da\/?p=6406"},"modified":"2024-09-10T12:45:47","modified_gmt":"2024-09-10T10:45:47","slug":"huden-er-fascinerende-fordi-den-paavirker-mange-niveauer-af-et-menneskes-liv","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/leo-foundation.org\/da\/2024\/09\/05\/huden-er-fascinerende-fordi-den-paavirker-mange-niveauer-af-et-menneskes-liv\/","title":{"rendered":"\u201dHuden er fascinerende, fordi den p\u00e5virker mange niveauer af et menneskes liv\u201d"},"content":{"rendered":"\n
Foto: Sara Galbiati<\/p>\n\n\n\n
5. september 2024<\/em><\/p>\n\n\n\n Han er pioner inden for dermatologien, og hans forskning har haft afg\u00f8rende betydning for den relativt ukendte, men ikke ualmindelige hudsygdom hidrosadenitis suppurativa (HS). Professor, overl\u00e6ge dr.med. Gregor Jemec modtager i dag LEO Fondets jubil\u00e6umspris for sin ekstraordin\u00e6re indsats inden for hudforskning. I dette interview fort\u00e6ller Gregor Jemec blandt andet om sin fascination af hud og om den komplekse sygdom HS, som har v\u00e6ret en central del af hans forskning i mere end 30 \u00e5r.<\/strong><\/p>\n\n\n\n For at forst\u00e5 Gregor Jemecs ekstraordin\u00e6re indsats inden for hudforskning, m\u00e5 man forst\u00e5, hvad hidrosadenitis suppurativa er. Man ansl\u00e5r, at en til to procent af Danmarks befolkning lider af HS, der er en kronisk autoimmun bet\u00e6ndelsestilstand, som opst\u00e5r omkring h\u00e5rs\u00e6kkene i huden. Lidelsen for\u00e5rsager tilbagevendende udbrud af v\u00e6skefyldte bylder p\u00e5 kroppen, fx i lyske, armhuler, endetarm og under brysterne.<\/p>\n\n\n\n \u201dHS er en smertefuld sygdom, og den har indgribende konsekvenser for de mennesker, der lider af den. Bylderne kan h\u00e6mme et menneske i at st\u00e5, sidde og l\u00f8fte, og de flyder med puds, der kan v\u00e6re meget ildelugtende. Det skaber en enorm skam og selvstigma,\u201d fort\u00e6ller Gregor Jemec, der er verdens mest citerede dermatolog p\u00e5 omr\u00e5det.<\/p>\n\n\n\n F\u00e6lles for de mennesker, der lider af HS, er ogs\u00e5 den lange vej til diagnose. De patienter, Gregor Jemec har m\u00f8dt i sin karriere, har ofte givet udtryk for en enorm lettelse, n\u00e5r de endelig f\u00e5r stillet en diagnose.<\/p>\n\n\n\n \u201cJeg tror, at de trillende t\u00e5rer, jeg ofte ser hos patienter, skyldes lettelsen over endelig at blive set, f\u00e5 en diagnose og begynde behandling. Mange lever med sygdommen i \u00e5revis uden at f\u00e5 hj\u00e6lp, og de skammer sig over bylderne og g\u00e5r ikke til l\u00e6ge,\u201d forklarer han.<\/p>\n\n\n\n Gregor Jemecs forskning har kredset om at beskrive, definere og pr\u00e6sentere HS for kolleger, s\u00e5 l\u00e6ger er opm\u00e6rksomme p\u00e5 lidelsen b\u00e5de som et videnskabeligt og menneskeligt problem. Det er da ogs\u00e5 en sygdom, der har f\u00e5et mere opm\u00e6rksomhed og forst\u00e5else i l\u00f8bet af de seneste 30 \u00e5r \u2013 blandt andet takket v\u00e6re vedholdende forskere som Gregor Jemec.<\/p>\n\n\n\n \u201dDa jeg skulle skrive min doktorafhandling, slog jeg op i den videnskabelige, l\u00e6gefaglige database PubMed, og kunne konstatere, at der fra 1947 til 1990 kun blev udgivet mellem seks og otte artikler om HS om \u00e5ret. Nu bliver der udgivet 1000 artikler om \u00e5ret. Jeg kan naturligvis ikke tage \u00e6ren for det, selvom jeg er blevet kaldt HS\u2019 fader, hvilket jeg har protesteret imod, for jeg har ikke lyst til at v\u00e6re ophavsmand til s\u00e5dan en forf\u00e6rdelig sygdom,\u201d siger Gregor Jemec.<\/p>\n\n\n\n St\u00f8rre fokus p\u00e5 HS<\/strong><\/p>\n\n\n\n Gregor Jemec er b\u00e5de en engageret og internationalt respekteret forsker og har udover HS ogs\u00e5 forsket i hudcancer, klinimetri (fagomr\u00e5de, der besk\u00e6ftiger sig med forskellige m\u00e5lemetoder, red.) inden for dermatologi, psyko-dermatologi, eksem og psoriasis.<\/p>\n\n\n\n Han er forfatter til mere end 800 publikationer i toneangivende tidsskrifter som fx New England Journal of Medicine, The Lancet og British Journal of Dermatology og har i sin karriere v\u00e6ret en af de ledende kr\u00e6fter bag etableringen af en helt ny dermatologiafdeling p\u00e5 Sj\u00e6llands Universitetshospital, som han ogs\u00e5 var chef for i 25 \u00e5r indtil 2022.<\/p>\n\n\n\n Senest har han st\u00e5et i spidsen for en forskergruppe, der i juni 2024 indleverede en rapport om HS til WHO. Rapporten er den tredje af sin slags p\u00e5 hudomr\u00e5det, men den f\u00f8rste fra en dansk forskningsinstitution. De tidligere rapporter omhandler psoriasis og eksemsygdomme.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r WHO s\u00e6tter fokus p\u00e5 HS, er det et udtryk for, at man er begyndt at f\u00e5 \u00f8jnene op for de store konsekvenser, lidelsen skaber for mange millioner mennesker p\u00e5 verdensplan. Det er if\u00f8lge Gregor Jemec en god nyhed. Han peger p\u00e5, at der er et konkret behov for en global indsats, der er forst\u00e6rket af, at bylder p\u00e5 mange niveauer er et arketypisk symbol, der ligger dybt i vores kultur. Som tegn p\u00e5 noget entydigt d\u00e5rligt.<\/p>\n\n\n\n \u201dI den vestlige verden er bylder dybt indlejret i vores kultur og historiefort\u00e6lling. N\u00e5r det virkelig g\u00e5r galt, s\u00e5 bliver man sl\u00e5et med bylder, som det hedder. Det er et f\u00e6nomen i vores kristne kulturkreds, og vi har mange historier om bylder, fx historien om Job, som blev genstand for et v\u00e6ddem\u00e5l mellem Gud og Dj\u00e6velen, som en ultimativ test,\u201d siger han og forts\u00e6tter:<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er fagligt interessant at frembringe konkret viden om HS, og det er ogs\u00e5 interessant at f\u00e5 ansl\u00e5et via bl.a. registerforskning, hvor mange der p\u00e5 verdensplan lider af det. Det er godt, at WHO s\u00e6tter fokus p\u00e5 det.\u201d<\/p>\n\n\n\n At se for at vide<\/strong><\/p>\n\n\n\n Gregor Jemec blev i 1984 uddannet l\u00e6ge fra K\u00f8benhavns Universitet, speciall\u00e6ge i dermatologi i 1992 og blev tildelt sin doktorgrad i 1998. Det var m\u00f8det med engagerede l\u00e6ger og et internationalt milj\u00f8, der fik den unge Gregor Jemec til at kaste sig over dermatologien.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg var i studenterrotation som ung l\u00e6ge og endte p\u00e5 en dermatologisk afdeling. Her oplevede jeg, at der kom folk rejsende fra hele verden for at udveksle erfaringer og fort\u00e6lle, hvad de havde l\u00e6rt. P\u00e5 samme m\u00e5de rejste dermatologer fra afdelingen ud i verden og fortalte, hvad de kunne. Der foregik noget hele tiden, de fandt p\u00e5 nye ting, de var interesserede, og det var \u00e5ndeligt stimulerende for mig. Nysgerrighed og engagement er to meget vigtige egenskaber for en forsker,\u201d siger Gregor Jemec og forts\u00e6tter:<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er vigtigt for at udvikle en analytisk sans. For rent faktisk at vide noget.\u201d<\/p>\n\n\n\n For Gregor Jemec har kunst og kultur ogs\u00e5 v\u00e6ret en vigtig del af hans karriere. Ikke kun som noget, han dyrker i sin sparsomme fritid, men ogs\u00e5 i sit virke.<\/p>\n\n\n\n \u201dN\u00e5r jeg underviser, siger jeg altid til de studerende, at de skal vide lidt om meget og meget om lidt. Jeg bruger kunst og kultur i min undervisning. Og det g\u00f8r jeg, fordi den fantasi og vildskab, man skal bruge for at l\u00f8se konkrete problemer i fx l\u00e6geforskningen, n\u00e6res af viden. S\u00e5 medicinstuderende skal vide noget om pipfugle, fisk, den store nordiske krig, de skal vide noget om konger\u00e6kken i England, om ren\u00e6ssance- og avantgardekunst \u2013 de beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re eksperter, men det er vigtigt. Og s\u00e5 er det vigtigt at se, s\u00e5dan rigtigt se<\/em> og forst\u00e5<\/em> og vide<\/em>, f\u00f8r man tolker. Det er en vigtig muskel at tr\u00e6ne for at kunne forske,\u201d siger han og forts\u00e6tter:<\/p>\n\n\n\n \u201dLad os tage andefugle som eksempel. De ligner hinanden til forveksling, men hvis du har fire p\u00e5 r\u00e6kke, kan du godt se, hvor de adskiller sig. Der er ligheder og forskelle, og det er netop det, de studerende skal blive skarpe p\u00e5. Det er det samme med hududsl\u00e6t. Der er ligheder og forskelle, og det er med det blik, at du kan diagnosticere,\u201d siger han.<\/p>\n\n\n\n Hudlidelser bagatelliseres<\/strong><\/p>\n\n\n\n For Gregor Jemec er hud ikke bare hud.<\/p>\n\n\n\n \u201dHuden er fascinerende, fordi den p\u00e5virker mange niveauer af et menneskes liv. Helt banalt, er det jo huden, vi ser som det f\u00f8rste hos et andet menneske. Vi ved alle, hvordan perfekt hud ser ud. Vi sammenligner. Mange er af den opfattelse, at det er meget dramatisk at v\u00e6re syg i hjernen eller hjertet, og det er slet ikke forkert, men at have en hudlidelse rummer ogs\u00e5 dramatik, men det er som om, vi er mere villige til at ignorere syg hud end et sygt hjerte. Det har jeg altid undret mig over,\u201d siger han og slutter:<\/p>\n\n\n\n \u201dProblemet med hudsygdomme er, at man sj\u00e6ldent d\u00f8r af dem. Man \u2013 samfundet og politikerne \u2013 har tendens til at tr\u00e6kke p\u00e5 skuldrene over eksem. Det bliver afskrevet som sm\u00e5tteri. \u201dDet er bare et udsl\u00e6t,\u201d siger man. Men det b\u00f8r ingen finde sig.\u201d<\/p>\n\n\n\n